Dania Brass Band

Dirigent: Dennis Andersen

Dennis Andersen er diplomuddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som trompetist og musiklærer. Af lærere kan nævnes Christer Nielsson og Kristian Steenstrup, Mogens Andresen og Frans Rasmussen. Han har dirigeret diverse Brass Bands siden 1995 og bliver hyppigt brugt som gæsteinstruktør/dirigent i flere forskellige orkestre rundt om i Danmark. Som freelance trompetist har Dennis spillet med mange forskellige orkestre som f.eks. Radiosymfoniorkestret, Helsingborg Symfoniorkester, Prinsens Livregiments Musikkorps, Promenadeorkestret i Tivoli, DR Underholdnings Orkestret, Malmö Operaen (Sverige), Kristianssand Symfoniorkester (Norge), Sjællands Symfoniorkester, Royal Danish Brass og på Det Ny Teater.

Selvvalgt værk: The Patriots af Jan de Haan

Den hollandske ‘Patrioternes tid’ var en periode med politisk ustabilitet i 1780’erne. Landet blev ledet af regenter, der var optaget af deres egne personlige interesser, frem for at dedikere sig til befolkningens behov. I denne revolutionære periode var de hengivne republikanske patrioter i konflikt med orangisterne. Der fulgte en borgerkrig, hvor patrioterne blev slået og drevet væk af en preussisk hær. Dette værk er et abstrakt stykke inspireret af patrioterne. Det tematiske materiale er baseret på den hollandske krigssang ‘Merck toch hoe hoeck’. Dens kraftfulde mindre melodi, der har sin oprindelse i 80-årskrigen, er genkendelig i hele værket, præsenteret i variationer af konstant skiftende karakter.

Dania Brass Band blev stiftet i 2010 og har lige siden på alle måder været en aktiv del af amatørmusiklivet i København. Dania Brass Band afholder naturligvis deres egne koncerter, hvor gallakoncerten i foråret er den største. Derudover spilles der i indre by om sommeren bl.a. i Nyhavn samt ved flere forskellige events og kulturelle arrangementer. Dania Brass Band er et band med visioner. Bandet har da også allerede en del fine pokaler i bagagen på trods af sin unge alder.