Greve-Vedbæk Brass

Dirigent: Mathias Snejbjerg

Mathias Snejbjerg har siden 2013 været Musikchef i Greve Pigegarde. Han har en fortid som garder i Roskilde Garden og spiller nu på 9. år solotuba hos Concord. Mathias blev i sommeren 2020 bachelor på konservatoriet i København, har studeret til dirigent på Malkos Dirigentskole på DR og har arbejdet for Tivoli Musikskole. I samarbejde med Vedbæk Gardens orkester-dirigent Mikkel Amsinck, som også har en fortid i Roskilde Garden, og idag bl.a og dirigerer Frederiksberg Brass Band og sidder Pricipal solo-cornet hos Lyngby-Taarbæk Brassband har de 2 sammen skabt dette fusionsorkester. De har gennem mange måneder arbejdet sammen på tværs for at komme i mål med dette nytænkende projekt.

Selvvalgt værk: The Dark side of the moon af Paul Lovatt-Cooper

Dette stykke musik er en musikalsk forestilling af månens mørke side som forestilles at være øde og ufrugtbart. Fra starten af stykket gives et musikalsk billede af det rå landskab med begrænset lys og varme. Det er bagsiden af månen som inspirerer komponisten i dette stykke musik. Altså den mørke side af månen vi ikke ser, da der hverken er sol eller lys fra jorden. Komponisten forestiller sig uhygge, altså den skræmmende følelse det er, at stå i komplet mørke. Men når man så langsomt opdager omgivelserne og øjnene vandrer mod. nattehimmelen, udfolder der sig et fænomenalt syn med utallige stjerne, galakser, planeter og solsystemer lige foran dig. The Dark side of the moon viser et musikalsk billede af hele oplevelsen som komponisten forestiller sig det.

Greve Pigegarde og Vedbæk Garden er begge traditionelle pigegarder grundlagt i hhv. 1972 og 1958. Garderne er iført uniform inspireret af det danske flag i røde, hvide og blå farver. På scenen kan i kende dem således: Greve har blå hatte og Vedbæk har røde. Greve Pigegarde består i dag af ca. 38 piger i alderen 7-21 år, Vedbæk garden har piger i alderen 8-20 og er pt. 53 medlemmer. Greve Pigegarde har før deltaget i DM Brass med stor succes, og i år deltager vi som et fusionsorkester sammen med Vedbæk Garden. I ånden af fælleskab og musikalske venskaber stiller vi i år op som Greve-Vedbæk Brass.