Hjørring Brass Band

Dirigenter: Marie Bak og Nikolaj Lykke Langgaard

Marie Bak er uddannet i musikvidenskab fra Aalborg Universitet. Marie har været dirigent for Hjørring Brass Band siden 2019. De sidste mange år har Marie gennem sit arbejde med garder og ungdomsorkestre præget børn og unge i en musisk retning.

Nikolaj Lykke Langgaard går på solistklassen i Aalborg, dog lige nu på barsel, hvor han studerer rytmisk trommer. Første gang han spillede med et brass band var 2012 i Silkeborg Blæserne, og siden da er han blevet freelance musiker og dirigent i både Hjørring Brass og Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland.

Selvvalgt program:

  1. A Malvern Suite, 1. sats: Worcester Cathedral (Philip Sparke)
  2. Only in Sleep (Ēriks Ešenvalds, arrangement af Victor Ræbild Højen Jensen)
  3. Kingston Gardens (Noel Jones)
  4. Entertainments, 2. sats: Elegy (Gilbert Vinter)
  5. King of Glory (Björn og Jens Skoog)

Hjørring Brass Band blev dannet som et marineorkester i 1945. I 1970 blev orkesteret til Hjørring Blæseorkester, og i 1996 til Hjørring Brass Band. Siden 1970 har orkesteret været opbygget som et Brass Band efter engelsk model.
I dag er vi en flok, der mødes hver tirsdag på Hjørring Musiske Skole og vi kan godt lide at spille sammen. Vi vil gerne være flere. Orkesteret er åbent for alle, som har lyst til at spille med.
Vi prøver at spille musik, som udfordrer og udvikler os. Det gælder både unge talenter og mere garvede musikere. Vi håber I kan lide det.

Orkesteret har til dagligt glæde af to dirigenter, Marie Bak og Nikolaj Lykke Langgaard, som sammen med orkesteret arbejder på at skabe god musik og god udvilking. Der er vigtigt for orkesteret at det er sjovt at mødes og spille sammen.