Musikken 2023

Pligtstykke i 3. division “Sunset Reflections” – Mikkel Amsinck

Værket er bestilt af DAO – Dansk Amatør Orkesterforbund – og er komponeret i anledningen af deres 75-års jubilæum, til DAO DM i 3. Division 2023.

Jeg har forsøgt at give bandet mulighed for, at vise dets kvaliteter i forskellige karakterer og dynamikker, samt i intonation og teknik. De dynamikker, artikulationer og udtryk jeg har indskrevet i værket, mener jeg forholdsvis bogstaveligt. Samtidig har jeg bestræbet mig på, at give så meget plads som muligt til, at bandet også selv kan fortolke stykket, og “male” det som man vil. Derfor har jeg også skrevet cirka-tempo ved stort set alle tempi, for at gøre plads til, at man kan tilpasse dette til netop sit eget band. Dog med undtagelse af [W] – “Allegro Risoluto” samt “Grandioso” til sidst.

Solnedgangen er et fantastisk maleri, og ikke mindst de reflektioner og farver det kan skabe. Billedet på forsiden er taget af mig selv, ved Ordrup Næs på Sjællands vestkyst, ved en solnedgang i efteråret 2022.

Jeg er stor tilhænger af Bent Fabricius-Bjerre’s musik, og jeg har altid undret mig over, at der ikke var skrevet et stykke i forvejen, med musik fra Norwegian Sunset. Jeg var derfor ret hurtig overbevist om, da jeg blev spurgt om jeg ville skrive stykket til DM i 3. Division, at det skulle indeholde et tema herfra. Værket er dermed også tydeligt inspireret af en del af temaet, hvilket er gennemgående i hele stykket.

At jeg har fået lov til at udgive dette stykke, har også krævet aftaler med rettighedshaverne til netop denne (Multitone A/S) – og derfor er det selvfølgelig vigtigt – som det er med alle andre værker også – at “Sunset Reflections” ikke på nogen måder deles med andre, end medlemmerne af det brassband, som har tilkøbt værket i anledningen af DAO DM 2023.

Pligtstykke i 2. division “A Journey To The Bermuda Triangle” – Pimpanit Karoonyavanich

Efter at Karoonyavanich havde set sit yndlingsmaleri med havudsigt af Romain Steppe (1859-1927) for første gang, blev hun direkte inspireret og begyndte at skrive “A Journey to The Bermuda Triangle”.

Dette værk består af 4 sektioner: Stormen, Kirkegården, Havfruernes Kongerige og Flugten.

Åbningen af stykket er påvirket af Chopins Etude Op.25 No.11 “Winter Wind”, som begynder med et roligt melodisk tema. Så bliver det straks til en hidsig og energiske bevægelse, der repræsenterer det rolige hav, der bliver vildt

Stormen har taget livet af mange piloter og sømænd. Det siges, at folk, der overlevede fra stormen, kunne se ofrenes ruin på kirkegården. Denne bevægelse af “Graveyard” lyder mystisk og skræmmende.

Det følgende afsnit “The Kingdom of Mermaids” (Havfruernes rige) gentager stormtemaet og bygges gradvist op med soloer for endelig at nå et stort klimaks, der afspejler skønheden i kongeriget. Ifølge en af ​​legenderne fra Bermuda-trekanten eksisterer havfruer der, og de lokker sømændene med deres smukke stemmer og udseende for derefter at tage deres sjæle. Nogle sømænd indså, at de blev narret og forsøgte at flygte.

Desværre kunne ingen af ​​dem nogensinde vende hjem igen. Denne sektion ‘The Escape’ begynder med soloer i de dybe instrumenter og bliver mere intenst indtil klimakset i slutningen, der ærer alle Bermuda-trekantens ofre.

Pligtstykke i 1. division “Orion” – Paul Lovatt-Cooper

Orion blev opkaldt efter den gigantiske jæger i græsk mytologi og er et fremtrædende stjernebillede placeret på den himmelske ækvator og synlig over hele verden. Det er et af de mest iøjnefaldende og genkendelige stjernebilleder på nattehimlen. Dette stykke og dets inspiration blev komponeret som et tonedigt, der skaber et musikalsk billede af dette fantastiske fænomen. Orion blev bestilt af Association Cantonale Des Musiques Valaisannes til Valais Music Festival 2014. Sektion: C Åbningen introducerer stjernebilledet. Startende på mystisk vis med percussion og basser udvikler dette afsnit en række rytmiske og harmoniske mellemspil fra cornetterne. Efterhånden som denne introduktion udvikler sig, bygges den melodiske linje anført af Solo Cornet og Euphonium, efterhånden som de akkompagnerede instrumenter øges i deres rytmiske kompleksitet. Denne sektion når klimaks med et kort fanfare-motiv, som vil være et fremtrædende tema i hele dette stykke. Den hurtige rytmiske sektion, der følger, er en teknisk test af spillerne. Den tematiske enhed, som Solocornetterne introducerede, sendes rundt i forskellige solister og sektioner i ensemblet. Denne del af tonedigtet giver ensemblet mulighed for at fremhæve deres tekniske kunnen. Fanfaremotivet vender tilbage for at afslutte dette afsnit og tager stykket ind i den langsomme mellemsats. Motiver hørt tidligere er blandet med nye ideer i denne langsomme sektion, som giver mulighed for en række solister til at demonstrere deres musikalske dygtighed. Efter de forskellige solopassager og kadenzaer skifter stemningen dramatisk til en mere ildevarslende sektion, der indbygger tekstur og dynamik. Afslutningsvis med vores tilbagevendende fanfare-motiv bygger stykket så et momentum op mod vores finaleafsnit. Denne finale er et teknisk udstillingsvindue, som yderligere vil teste spilleevnen og udholdenheden hos solister, små grupper og hele ensemblet. Ved at bruge fremtrædende musikalske temaer, der høres gennem dette stykke, bygger musikken til en herlig afslutning, der passer til vidunderlig konstellation.

Pligtstykke i elitedivision “Elysian Fields” – Jacob Vilhelm Larsen

“Elysian Fields” – symfoniske scener for brassband og percussion er bestilt af DAO med støtte fra Kunstfonden til DM Brass 2023.

Komponisten skriver: I den græske mytologi var det kun dødelige, der var relateret til guderne og andre helte, der kunne komme over floden Styx og komme til Elysian Fields, Gudernes dødsrige. Senere blev opfattelsen af hvem der kunne komme ind udvidet til at omfatte dem der var udvalgt af guderne, de retfærdige, heltene og dem der gjorde sig fortjent til en plads i løbet af livet. De kunne blive på Elysian Fields efter døden for at leve et velsignet og lykkeligt liv efter døden.

Hvad er en helt? En kammerat, en bror, dem der betalte det ultimative offer. Dem, der fødte og dem der gav deres ultimative kærlighed. Komponist Jacob Vilhelm Larsen har dedikeret værket til sin mor: “dedikeret til minde om min mor, der i livet fortjente sin plads som min helt…”

Værket er gennemkomponeret men falder i 5 satser:

1. Åbning

2. Allegro I

3. Limbo – Drømme & Håb

4. Allegro II

5. Finale; Den guddommelige indgriben

Hovedtemaet præsenteres af flugelhorn & glockenspiel i 3. takt. Dette tema vender tilbage adskillige gange under kompositionen i forskellige stilarter, former og variationer. Den første allegro præsenterer flere temaer og tager os gennem livets kampe og kampe. “Limboet” mellem liv og død forekommer i takt 187 (cadenzas). Det centrale “Dreams & Hope” tager os med ind på Elysian Fields. En misterioso sektion baseret på åbningstemaet fører ind i den anden allegro, som er en gentagelse, der fører ind i finalen.

2 Solo Snare Drums skaber en stereo-effekt. Solopositioner A & B for messingblæsersolister optræder i stemmer og partiturer. Kornetterne opdelt i 10 individuelle stemmer placeres på hver side af bandet.