Flyverhjemmeværnets Musikkorps
Thomas Lørup Hylgaard

Thomas Lørup Hylgaard er uddannet trompetist med direktion og ensemble ledelse som speciale ved The Royal Northern College of Music, Manchester, England. Efter endt uddannelse blev Thomas ansat som messinglærer og ensembleleder på Salford Music and Performing Arts Service (MAPAS) og arbejdede samtidig som trompetist og freelance dirigent, hvor han dirigerede brass bands fra Elite-division til 3. Division. I 2015 flyttede han med familien tilbage til Danmark, hvor han fik job som souschef på Kulturskolen Kolding og snart efter blev dirigent for Flyverhjemmeværnets Musikkorps. Efterfølgende er Thomas tiltrådt som leder for Den Kreative Skole i Fredericia.
Flyverhjemmeværnets Musikkorps
Musikkorpset er ét ud af 14 hjemmeværnsorkestre i Danmark, og er det eneste, der er tilknyttet Flyverhjemmeværnet. Flyverhjemmeværnets Musikkorps er et brassband bestående af ca. 35 M/K, og blev oprettet i 1956. Normalt giver Musikkorpset koncerter i forbindelse med arrangementer med et militært præg, såsom 5. juli i Fredericia, Flagdagen, Kastellets Fødselsdag, mindehøjtideligheder omkring 4. maj, Lysfesten i Haderslev, Airshow og med flere, men også ved andre begivenheder af mere civil karakter
